Vin,Syrin og Wergeland!

EN SOMMERQVEL UNDER SYRINGEN

Kom Kjærlighed, kom imorgen igjen
kom med dit Taare-
blus, med dets Røg af hvirvlende Klage,
kom til din Ven!

Da Tusmørket faldt, en Geist mig iskjul
hvisked: "til Vinen
trænger du, liig til Regnskyen den Asp, som
staaer der saa guul."

Den Viismand Fornuft sig kaldte: hans Had
følger dig, Elskov.
Fly, min Veninde! Ranken har mørkgrøn
Galde for Graad.

Et Bægerblus svang han: meer jeg ei saae

Elskov, din Stjerne.
Snart jeg i disse kjølige Skygger
syngende laae.

Syringen med Viinkalk-blomsterne staaer
her som en Svend, mens
jeg nu en Purpurkaabe af Viin om
Kummeren slaaer.

En Abild med Honningblomster-fad er
mig som en Terne.
Længe i Vinen Aftenens Stjerner
kige -- Eja!

Lad Morg'nen sit Kobberskjold høit i Øst
række, og Dag, som
rødvinget Fugl, slaae syngende høit mod
Himmelens Hvælv!

Lad komme en Dag, som Eivind, der høit
sagde: "nu, Konge,
Tid ei at drikke!" -- Seilet paa Hav og
Skjolde han saae --

Da Sukke vil komme, Skibene liig
sorte i Taagen.
Adelsteen liig, jeg seirer med Pilen
dybt i mit Bryst. --
     

Jeg derfor Natten maa elske, som
kaster til med sit Muld 

hver Rynkegrav, hulet for Taarerne,
som falde ned der, som hvide
Dødningehoveder.
     
Se, mens jeg sværmer om Natten, maa
Sorgen, iiskold som Kalk,
vaage i min tomme Seng.
 -- Lædsk den blot med lidt Graad, saa har du
Elskov for Sorg; thi større Forskjel
er der ei mellem de Tvende vel!

 

  Det er to syriner på bildene her, en hvit og en lys lilla, begge fra egen hage. Jeg er veldig stolt av disse og liker dem hele året. De blomstrer nydelig, dufter nydelig. Om sensommeren, høsten og vinteren henger fargede jeg lykter i grenene når det er mørkt. Om sommeren ligger jeg og sover middag under mitt syrintre. Da tenker jeg ofte på dette diktet av Henrik Wergeland.